Tosomhed frem for ensomhed!

Vi har fulgt hinandens opvækst såvel socialt som musikalsk. Vi har spillet sammen på kryds og tværs i alle tænkelige og utænkelige musikalske konstellationer fra husorkester hos B&O til fund raising for Unicef.

Det har ikke alene skabt en dynamisk duo med et unikt sammenhold, men også et team, hvor vi anerkender hinandens forskelligheder på lige fod med talent og spidskompetencer.

Hvad kan I så bruge det til?

 

Vi er hinandens hårdeste kritikere, fordi vi tør være det. Intet er godt nok, før vi mener, at det absolut ikke kan gøres bedre, og som konservatorieuddannede musikere er vi vant til at arbejde med stramme deadlines.

Vi er meget kræsne over for hinandens arbejde og stiller høje krav til hinanden.

Det tillader vi os, netop fordi vi kender hinanden så godt og kender hinandens stærke sider. Derfor sørger vi hele tiden for, at vi ikke underpræsterer.

Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være. Vi kritiserer hinanden, fordi vi selv forventer at få kritik. Vi er perfektionister, der vil dårligt håndværk til livs.

 

 

Sideløbende med vores konservatorieuddannelse har vi dygtiggjort os indenfor områderne audiodesign, digital lydproduktion, audiovisualitet, auditiv markedsføring, komposition og musikpsykologi.

Vores bekymring over den manglende æstetiske overvejelse i alt fra reklamer til ventemusik har fået os til at handle. Ordsproget "pis mig i øret" er blevet alt for konkret de seneste år. Vil man skabe pionerarbejde, kan man ikke bare sidde og se til.

Derfor findes ProMusicConsult,

- fordi det gerne må lyde godt!

Om os